torsdag den 6. marts 2008

Den gumpetunge.

Tja... - Nu prøver jeg så igen! - Det hele var blevet så fjernt, men nu er der vist alligevel håb. - Jeg har nemlig fået en støttepædagog, søde Annelise. - Hun har lovet at redde mig op af suppedasen! Fantastisk!

I søndags var jeg ellers medinvolveret i Lokalsamlingens dag, som fandt sted for 5. gang. - Det var som altid bare så hyggeligt. - Ivrige slægtsforskere eller do in spe tog indimellem næsten pusten fra os. - Men heldigvis var de garvede slægtsforskere fra foreningen her også. De trak et stort læs, og som altid med den forening gik det hele bare gnidningsløst og effektivt og ikke mindst HYGGELIGT!

Ole Færch fortalte om sit arbejde både med slægten og med lokalhistorien, som for ham går meget langt tilbage, og derfor er vanskeligt.

Men det var trist at vi måtte undvære Birgit Øskov, foreningens formand, en ildsjæl og en dejlig pige. Hun døde desværre sidste onsdag.

Ingen kommentarer: